Mange danskere drømmer om at få børn, men alder kan være en afgørende faktor for, om drømmen bliver til virkelighed. På Rigshospitalets fertilitetsrådgivning hjælper eksperter tusindvis af par, der kæmper med aldersrelaterede fertilitetsudfordringer. Hvert ottende barn kommer til verden efter fertilitetsbehandling, og der er enormt behov for rådgiv…

Mange par har svært ved at få børn ved egen hjælp, men måske kan specielle RNA-stykker fortælle, om der er knas med mændenes sædproduktion. Et aktuelt forskningsprojekt har kig på molekylerne i blodbanen. En interessant opdagelse af små stykker RNA i blodet kan måske være et skridt på vejen ud af den fertilitetskrise, der har ramt os. Forskerne ser…

Verden er i en fertilitetskrise, og også i Danmark har mange par problemer med at få børn. Forhåbentligt kan videnskaben finde forklaringer og løsninger, og en vej at gå er at se på, hvad fostre bliver udsat for før fødslen. Hvad din mor gjorde, mens du lå i hendes mave, kan have stor betydning for din fertilitet som voksen. Det viser dansk forskni…

Allerede fra undfangelsen bliver vi udsat for PFAS, og det er til stor bekymring, fordi evighedskemikalierne mistænkes for at forringe vores sundhed på en række områder. Stofferne nedbrydes kolossalt langsomt, så der skal menneskeskabte metoder til, hvis vi skal undgå dem. Måske er forskere på Aalborg på sporet af en del af løsningen. Der skal nye …

Evighedskemikalierne mistænkes for at have en negativ indvirkning på vores sundhed, men den helt konkrete forbindelse er ikke endeligt påvist. Et dansk forskningsprojekt er gået på jagt efter en sådan årsagssammenhæng og vil samtidig pejle sig ind på, hvor meget PFAS vi kan tåle at blive udsat for, før det påvirker vores sundhed. PFAS er – formentl…

Stofferne i PFAS-familien bliver kaldt evighedskemikalier, for det tager enormt lang tid for dem at blive nedbrudt. De er nemlig helt uinteressante for bakterier som energikilde. Men måske kan nogen af dem alligevel lokkes til at hjælpe os med nedbrydningen af de ubehagelige stoffer. I en podcastserie på tre afsnit fokuserer vi på aktuelle forsknin…

Det går helt galt i cellerne, når folk rammes af den frygtede sygdom ALS. Men hvad er det, der går galt og hvorfor? Det er et mysterium, som danske molekylærbiologer forsøger at opklare ved at undersøge en relativt nyopdaget type af RNA. Og hvis de kan finde de to første svar, kan de måske også klare et spørgsmål mere; hvordan forhindrer man ALS? I…

Chimpanser og mennesker ligner på mange måder hinanden, men på celleniveau er der forskelle, der er usynlige for øjet. Et dansk forskningsprojekt forsøger at afklare om en af disse små forskelle, er forklaringen på, at vores hjerner udvikler sig forskelligt end vores abe-fætres. På ydersiden af celler sidder sukker-proteinet sialinsyre, og det har …

Der bliver skabt masser af ny teknologi, men det er ikke altid, at afsendernes ideer flugter med modtagernes behov. Mødet mellem udviklere og brugere er omdrejningspunktet for ny dansk forskning, der prøver at gennemskue, om teknologien gør som planlagt, eller om der måske er utilsigtede og usynlige konsekvenser. Bliver undervisningen bedre, hvis d…

Det er ikke nemt at være ung i landområderne. Der kan være langt til uddannelse og job, og en del af de unge, der bliver boende i hjemstavnen, har også andre problemer at slås med, viser et forskningsprojekt. Mange unge flytter til storbyerne i forbindelse med job eller uddannelse, men en del gør det også bare for at få del i det ungdomsliv, der op…

Når du downloader en app, kan det også være en åben invitation til internationale virksomheder, der gerne vil kigge med i, hvad du laver på mobilen. Forskere fra Københavns Universitet er i gang med at undersøge, hvem der kigger med, og hvornår de gør det. En stor gruppe danskere er blevet nøje fulgt i et helt år for at kortlægge deres mobilbrug, o…

Plastikaffald er et stort problem, men danske forskere er i gang med at lede efter bakterier, der forhåbentligt kan begrænse strømmen af plastik i naturen. Deres søgning foregår blandt andet på lossepladsen. Alene i Danmark producerer vi 3000 tons plastik om dagen, så der er nok at tage fat på, hvis det lykkes et dansk forskningscenter at finde fre…

Glas er ikke bare det glas, vi drikker af, eller det vindue, vi ser gennem. Glas kan bestå af mange forskellige kombinationer af grundstoffer, og forskere fra Aalborg Universitet er i gang med at se på glassets bittesmå byggesten i håbet om at finde en måde at gøre det mere klimavenligt. Aalborg-forskeren Morten Mattrup Smedskjær og hans kolleger v…

I godt 60 år har sundhedsmyndigheder verden over anbefalet, at spædbørn får et skud k-vitamin for at undgå blødninger ved livets begyndelse. Selvom vitaminet kan have mange flere positive effekter, er det ikke undersøgt ordentligt, men det er danske forskere nu gået i gang med. Det var en dansker, der stod bag opdagelsen af K-vitaminet og den gode …

C02 er blevet en slags alternativt betalingsmiddel. Den tanke slog antropologen Steffen Dalsgaard, da han var på feltrejse til Papua Ny Guinea, og han besluttede sig for at undersøge fænomenet nærmere. Det har han gjort i et nyt forskningsprojekt. Folkekirken vil gerne gøre noget ved CO2-udledningen, men det er en svær opgave. Institutionen er bund…

Psykedeliske stoffer kan have en gavnlig virkning på sygdomme som depression og alkoholisme, og for at få undersøgt effekten nærmere har godt 80 danskere deltaget i forsøg, hvor de bliver overvåget nøje, mens stofferne sætter hjernen på arbejde. Det er typisk en god, men opslidende oplevelse, for de personer, der får den hallucinerende psilocybinsv…

Overgangsalderen kan give kvinder svedeture, hovedpine og humørsvingninger og medfører også en øget risiko for knogleskørhed, hjerte-kar-sygdomme og fedme. Men hvad nu hvis en 3D-printet tepose fyldt med hormonproducerende biologi kunne modvirke, ja endda helt afskaffe overgangsalderen? Det er netop, hvad lektor og leder af forskningsgruppen ‘Tailo…

Hver gang man renser et maleri, risikerer man at ødelægge det. Faktisk er det lidt som at skulle fjerne syltetøjet fra en peanutbutter og syltetøj-mad, forklarer konservator og ph.d-stipendiat på Det Kongelige Akademi, Louise Husby. Derfor forsker hun i, hvordan man kan gøre det på en mere skånsom måde, så også fremtidens generationer kan nyde guld…

For 13.000 år siden mørklagde et vulkanudbrud store dele af Europa. Men hvilke konsekvenser havde det egentlig for vores forfædre her i Sydskandinavien? Det kan du blive klogere på i denne podcast. Her fortæller professor i arkæologi på Aarhus Universitet, Felix Riede, blandt andet om, hvordan nogle forsvundne pilespidser, ballistiske undersøgelser…

Et kæmpe spejl, der kan afvise nogle af solens mange stråler - eller hvad med en kunstig vulkan, der kan skygge for solen og køle jorden lidt ned? Begge er forslag til teknologiske indgreb, der potentielt kan fungere som en klima-håndbremse. Problemet er bare, at det er noget nær umuligt i praksis: Der er nemlig ingen hånd til at hive i bremsen, fo…

Når vi skærer os i fingeren eller skraber huden af knæet, så reparerer det sig selv. Men sådan er det ikke med hjertet. Får du en blodprop i hjertet, går dele af dit hjerte i stykker og kommer sig aldrig igen. Altså: Medmindre du er en zebrafisk. Hvis en zebrafisk mister en god bid af hjertet, eller en finne for den sags skyld, så kan den nemlig re…

Der er mange stopklodser på vejen mod et grønnere samfund. En af dem er den digitale skyttegravskrig, der foregår på sociale medier mellem virksomheder og grønne NGO’er. Hør hvorfor - og hvordan vi måske kan komme polariseringen til livs - i denne podcast. Her fortæller lektor på CBS Julie Uldam om skyttegravskrigen, der udspiller sig omkring virks…

Alle vores celler er dekoreret med et lag af sukker og fedt. Men på kræftceller sidder der nogle specielle sukkerstoffer - og dem vil professor Mads Hartvig Clausen og hans kolleger på DTU gerne vil lære immunforsvaret at kunne genkende. Hvis det lykkes, vil de nemlig kunne lave en vaccine, der gør immunforsvaret i stand til at opspore og bekæmpe k…

Kan fossiler fra fortidsdyr fortælle os, hvordan de arktiske havdyr vil klare sig i en klimaforandret verden uden is? Lyt med og få svaret her.由Danmarks Frie Forskningsfond

Psoriasis har været kendt siden tiden før Kristi fødsel. Dengang kunne man dog ikke rigtig skelne mellem psoriasis og spedalskhed, men heldigvis er vi blevet meget klogere på hudsygdommen siden. Ikke mindst i de senere år, hvor det er blevet klart, at det faktisk ikke ‘bare’ er en sygdom, der sidder i huden. Det fortæller Lars Iversen, overlæge og …

Når du scroller rundt på sociale medier på din telefon, er du måske faldet over opslag, hvor tykke kvinder viser deres kroppe frem. Opslag, hvor kvinder deler deres smertefulde erfaringer med at være tyk i det samfund, vi lever i i dag, og på personlig vis fortæller om, hvordan det er at blive set som forkert, mindreværdig – eller endda ulækker – p…

Hæve-sænke-borde, computere og busser. Du omgiver du dig hver dag med massevis af maskiner i alle størrelser. Men forestil dig en maskine så lille, at du ikke kan se den med det blotte øje: En molekylær maskine. Den er så lille, at det kan være svært at forstå. Faktisk består den blot af ét enkelt molekyle, der i sig selv fungerer som en lille mask…

Hvorfor er nogle samfund rige og fredelige, mens andre er fattige og har en tumultarisk og konfliktfyldt historie? Eller formuleret mere præcist: Hvorfor udligner socioøkonomiske forskelle på tværs af verdens lande sig ikke over tid? Det er et af de store, fundamentale spørgsmål, som samfundsvidenskaben bokser med, og som den ikke rigtig kan komme …

Nyt forskningsprojekt skal forbedre vores computer-forudsigelser af væskestrømninger. Og det kan både hjælpe Godzilla, vores vejrudsigter og den grønne omstilling. Hør hvordan i det nye afsnit af podcasten ’Vov at Vide’, hvor Johan Rønby Pedersen er gæst. Han er lektor ved Institut for Naturvidenskab og Miljø på Roskilde Universitet og forsker i si…

10 millioner mennesker får hvert år tuberkulose, og af dem dør 1,5 millioner. Det er på trods af, at vi i over hundrede år har haft en vaccine mod tuberkulose. Derfor vil ph.d. i infektionsimmunologi, Rasmus Skaarup Mortensen, og hans kolleger nu forsøge at lave en ny vaccine og én gang for alle udrydde tuberkulose. Det er dog ikke så ligetil – og …

Teknologiske produkter driver den grønne omstilling herhjemme, men kan være roden til problemer i andre lande. Et nyt forskningsprojekt undersøger fænomenet miljøkriminalitet og stiller skarpt på, hvordan vores forsøg på at bedre miljøet undermineres af kræfter, der tjener stort på forurening og udnyttelse af de selvsamme løsninger. Der er enighed …

Den har mere protein end en bøf, er rig på omega-3 fedtsyrer og vitaminer og binder CO2 i stedet for at udlede det. Men er det realistisk at masseproducere mikroalger? I øjeblikket har vi ikke en bæredygtig måde at producere protein nok til, at vi kan møde vores behov i fremtiden, men mikroalger har potentiale til at blive en sund kilde til protein…

Fremtidens lastbiler og personbiler kommer måske til at køre på calcium-baserede faststofbatterier. Det arbejder to danske forskere på at blive de første til at føre ud i livet, men de er i hård konkurrence med blandt andet bilgiganten Toyota. Makkerparret Torben René Jensen, der er professor ved Institut for Kemi på Aarhus Universitet, og ph.d.-st…

Nyt forskningsprojekt skal undersøge, om aftensmaden bliver grønnere, når familiens store børn begynder at bekymre sig for global opvarmning. Der findes efterhånden en del viden om, hvad vores madforbrug har af virkninger på planeten - oksekød belaster klimaet mere end kylling, der belaster mere end grøntsager og så videre. Og ofte ved vi bedre, en…

I 1840’erne fik pigerne deres menstruation, når de var 17 år gamle. I dag får de fleste menstruation, når de er blot 13 år gamle. Det største fald skete frem til 1970 og skyldtes primært, at folk levede sundere og fik bedre og mere optimal ernæring, fortæller professor på Institut for Folkesundhed Cecilia Ramlau-Hansen fra Aarhus Universitet. Men p…

Et todimensionelt materiale består af bare et enkelt lag af atomer, og det opfører sig helt anderledes end almindelige materialer. I sit sapere aude forskningsprojekt eksperimenterer Søren Ulstrup med forskellige 2D materialer for at forstå, hvad der sker med materialerne og deres egenskaber når de bliver så flade, at det svarer til bare et enkelt …

Lektor Karen Vallgårda har ved hjælp af en række historiske kilder - skilsmissepapirer, anonyme breve til brevkasseredaktører - undersøgt, hvordan synet på vold i familien har udviklet sig i løbet af de sidste 100 år.Lyt med og bliv klogere på, hvordan hemmeligholdelse af vold har udviklet sig siden starten af 1900-tallet og til i dag.Medvirkede: K…

Lektor på CBS Christoph Ellersgaard har i sit sapere aude forskningsprojekt kortlagt den danske magtelite og de netværk, de er del af.I denne episode af Vov at Vide taler vi med Christoph Ellersgaard og Stine Bosse om magteliten i Danmark.Stine Bosse er tidligere administrerende direktør hos forsikringsselskabet Tryg. Hun er medlem af en række best…

PODCAST: De specialdesignede molekyler kan klippe skiver af kræftcellers overflade ud, så de kan manipuleres til at blive opdaget af immunforsvaret.由Danmarks Frie Forskningsfond

Dette er sjette og sidste afsnit i tredje sæson af serien Vov at Vide, der er sponseret og lavet i samarbejde med Danmarks Frie Forskningsfond. I denne episode taler vi med Anker Degn Jensen, der fortæller om sit projekt, der skal udvikle processer, hvor gammel plastik kan nedbrydes kemisk og laves tilbage til det, det oprindeligt var: benzin. Men …

Bakterien har udviklet sig sammen med os gennem evolutionen. For eksempel fandt man den i maven på en 5.300 år gammel mumie fundet i de østrigske Alper.由Danmarks Frie Forskningsfond

Dette er femte afsnit i tredje sæson af serien Vov at Vide, der er sponseret af og lavet i samarbejde med Danmarks Frie Forskningsfond. I denne podcast møder vi Trine Kellberg, der forsker i menneskets nærmeste, og uddøde, slægtning, neandertalerne. Trine Kellberg har blandt andet gravet efter neandertalere i Spanien, men i sit nye projekt undersøg…

Dette er fjerde afsnit i tredje sæson af serien Vov at Vide, der er sponseret af og lavet i samarbejde med Danmarks Frie Forskningsfond. Forskning har vist, at spædbarnsdødeligheden er 38 procent lavere blandt børn, som er vaccineret mod tuberkulose ved fødslen, sammenlignet med børn, som får vaccinen senere. I Guinea Bissau hvor Ane Fisker forsker…

Dette er andet afsnit i tredje sæson af serien Vov at Vide, der er sponseret af og lavet i samarbejde med Danmarks Frie Forskningsfond. Spænder Grønlands stræben efter at blive en velfærdsstat som den danske ben for at opnå selvstændighed? Det diskuteres i denne podcast, hvor Ulrik Pram Gad fortæller om sit projekt, der undersøger hvilke lande Grøn…

Dette er første afsnit i tredje sæson af serien Vov at Vide. Siden 1950’erne har verdenssamfundet forsøgt at mindske fattigdom og global ulighed. Alligevel stiger uligheden både globalt og i de enkelte lande, og det har vist sig svært at finde en effektiv løsning på problemet. Men måske kan vi tage ved lære af historien og genoverveje nogle af de i…

Denne podcast handler om dig og din adfærd, når du køber ind. Lyt med og få svar på, hvordan din shopping-adfærd faktisk stammer fra aberne, og hvorfor du køber ind efter samme mønster som en fugl, der spiser bær. Du kender med garanti godt det her med, at have været ude og købe ind og på trods af, at du havde en fin indkøbsliste med, er du alligev…

18 procent tjekker deres mobiltelefon om natten, efter de har lagt sig til at sove. Det kan ødelægge nattesøvnen - og måske få konsekvenser for helbredet. Vores mobiltelefon følger os overalt. Derhjemme, på arbejdet, i toget og bussen og på cyklen, på wc og også i soveværelset. Vi bruger den som vækkeur, vejviser, nyhedskanal og til at kontakte omv…

Et væld af apps og hjemmesider vil hjælpe dig med at leve mere klimavenligt. Nogle apps giver dig daglige udfordringer, hvor du med en lille indsats - for eksempel ved at undlade at køre bil - kan gøre en lille forskel for klimaet. Flere rejseselskaber reklamerer med muligheden for at klimakompensere, når du flyver på ferie, så den mængde drivhusga…

Målet med de nationale test, da de blev indført i 2006 var at skabe en stærk evalueringskultur i folkeskolen, hvor lærerne »systematisk arbejder med at vurdere og reflektere over effekten af undervisningen med henblik på at øge kvaliteten.« Testene skulle gøre det muligt for den enkelte kommune, skole og klasse at følge med i, hvor dygtige eleverne…