Fordyrende prisforskelle på obligationer for private med Per Grønborg
Manage episode 403282952 series 3310955
Obligationer har været uinteressante i mange år, men de sidste 2 år er de igen blevet interessante. Desværre er det rigtigt svært at handle obligationer for private – i hvert fald hvis man ikke vil snydes af for høje priser.
I de mange år med lave og sågar negative renter på obligationer, var investering i obligationer ikke så interessante. Man kunne få en lav eller negativ rente, mens man ventede på det - stort set - uundgåelige kursfald, en rentestigning ville betyde. Men efter rentestigninger i 2021-2022 er obligationer igen kommet tilbage i privates interessesfære. Desværre kan det være dyrt at handle, som jeg også talte med Peter Mosbæk om i episode 64.
Nu vil Per Grønborg vælges ind i Forenet Kredit på vegne af obligationsejere, og han har en plan for at gøre kursspændet - eller spreadet, som det også kaldes - mindre ved obligationshandler.
- Der er en prisforskel på næsten 1 kurspoint mellem køb og salg, fortæller Per Grønborg. Men hvis man brugte et beløb svarende til 1 % af det beløb, der bruges på kundekroner, kunne man lave samarbejde med marketmakere, der kunne sikre en mere professionel prisstillelse i Nykredits obligationer.
Til gavn for obligationsejere, men også til gavn for låntagere. Eneste potentielle tabere er formentlig pengeinstitutterne, men de lader ikke til at mangle noget i øjeblikket.
Marketmakerne skal sikre gode priser på den fælles handelsplads, nemlig Nasdaq OMX, og på den måde gøre det nemmere og billigere at være obligationsejer, når prisstillelsen var offentlig. Det vil samtidig presse andre aktører til også at stille bedre priser, for ikke at Nykredit skal tage yderligere markedsandele. Bedre priser på obligationer kan være en fordel for alle boligejere og obligationsejere!
Indhold:
05:20 Interessen for obligationer er steget
06:43 Besværligheder ved at handle obligationer
09:35 Repræsentantskabet i Forenet Kredit
11:31 Idéen om en aktiv market maker
21:39 Kursforskelle og investeringsforeninger
23:03 Mangel på alternativer til bankindlån
24:02 Valg til repræsentantskabet i Nykredit
28:17 Afslutning
Nykredit er primært ejet af kunderne gennem Forenet Kredit. Kunderne og obligationsejere har mulighed for at indvælge repræsentanter i foreningens øverste ledelse (repræsentantskabet) og Per Grønborg stiller op til det valg. Har du obligationer i Nykredit eller Totalkredit, kan du gøre din stemme gældende! Tjek linket nedenfor og se hvem du kan stemme på!
Nyttige links:
Per Grønborg anbefaler Finansforeningens Nøgletalsvejledning - den kan du læse mere om her: https://cfa.dk/publikationer-2/vejledninger-2/
Valget i Forenet Kredit: https://forenetkredit.dk/valg/
Denne episode er redigeret af Marius Vanting Balle.
84集单集