Kulturkampen - en hundredeårskrig

Kontrast

Lige siden den aktivistiske litterat Georg Brandes holdt sin første forelæsning på Københavns Universitet i 1871, har der stået strid om, hvad der gør Danmark moderne. Freddy Hagen peger på alt det, som er blevet skrevet ud af historien. Det viser sig nemlig, at det moderne var langt mere nationalt sindet, end brandesianere og kulturradikale har villet indrømme.

Danskernes frygt for at være nationale og behovet for at lyde international og fordomsfri blev grundlagt for mere end 150 år siden. Det mener dagens gæst, som har studeret Det Moderne Gennembrud og den hastige udvikling inden for industri, landbrug, håndværk og kunst siden midten af 1800-tallet.

Freddy Hagen, skribent og cand.mag. i moderne kultur & kulturformidling giver i denne samtale et andet og mere kvalificeret bud på det moderne Danmarks baggrund - og det han kalder 1800-tallets færdighedskultur - end den hurtigret du plejer at få serveret af undervisere, kulturindustri og mainstreammedier.

En af Hagens pointer er, at trivialiseringen af Georg Brandes' tanker via det 20. århundredes modernisme og kulturradikalisme, som evig og altid så ned på det nationale, kristendom og folkelighed, har ført til et kulturelt ubehag og selvhad, som svækker det danske folk i mødet med andre kulturer og den accelererende globalisering, vi befinder os i.

Undervejs runder vi navne som Henrik Pontoppidan, Harald Nielsen, Poul Henningsen, Hans Hertel, Kasper Støvring samt Eva og Rune Selsing.

I denne podcast får du en times syrebad i kulturkampens tidlige historie.